Til forsiden af For Foreningen
Udskriv siden

Godt idrætsmiljø

Danmarks Idræts-Forbund tilbyder foreningerne projekterne ’Godt idrætsmiljø for børn’ og ’Godt idrætsmiljø for unge’.

’Godt idrætsmiljø for børn’ handler om at sætte fokus på seks områder, som DIF stiller krav til.

De seks krav er ikke formuleret i detaljer. Det sker i samarbejde med foreningen og dens forbund.

Alle grupper i klubben skal inddrages i arbejdet. Klubbens ledelse, trænere, forældrene, de øvrige medlemmer og ikke mindst børnene.

Kun ved at høre alle, vil man kunne skabe ’det optimale idrætsmiljø’, hvor alle får oplevelsen af kvalitet.

’Godt idrætsmiljø for unge’ er et foreningsudviklings-projekt med de 13-19-årige i fokus. Projektet sigter på at fastholde unge i idrætten og at gøre det attraktivt at spille på ’2. holdet’.

De deltagende foreninger skal i en periode på cirka 12 måneder arbejde med seks fokuspunkter:

Foreningens ungdomspolitik, velkvalificerede trænere og ledere til alle, trænings- og konkurrencetilbud til alle, faciliteter og rammer, samarbejde og kommunikation samt synliggørelse af kompetencer. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem specialforbundene og DIF.

De foreninger, som engagerer sig i kvalitetsprocessen vil, når målene er nået, modtage et synligt bevis på, at klubben lever op til de kvalitetskrav som er beskrevet af Danmarks Idræts-Forbund.

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! (pdf)

Godt Idrætsmiljø for Unge(pdf)

’Spørg DIF’